Fold en papirdiamant i sort og hvidt papir

Fold en papirdiamantForårets første loppemarked står for døren og jeg er i gang med at folde papirdiamanter i sort/hvid tema. Ideen til motiverne kom, da jeg købte en ældre fagbog med naturbilleder i den lokale genbrugsbutik. Den viste sig at indeholde utrolig flotte fotografier, printet på blankt sort/hvid papir. Efter at have udvalgt de bedste motiver, var det ellers bare at komme i gang med skæremaskinen, så folderiet kunne begynde. Størrelsen på diamanterne er bestemt ud fra sidehøjden, så jeg får to kvadrater ud af hvert papir ark i målet 14 x 14 cm. Jeg har foldet løs over et par dage og har produceret 60 unikke ophæng i størrelsen 9 cm x 7,5 cm.

Motiv-sammensætning

Jeg er gået efter enkle grafiske udtryk i papiret og har leget lidt med at sammensætte farvetonerne på toppen og bunden af papirdiamanterne. Det har givet et fint spil i kontrasten mellem de mørke og lyse nuancer og de mere vilde og enkle mønstre. Det lidt mørkere papir giver dog et lidt mere slidt look i folderne og hvis man ikke er til det, så skal man gå efter papir i mere lyse nuancer.

Fold-en-papirdiamant-foldeproces.dkDet er bestemt ikke sidste gang, at jeg kaster et blik på bogsamlinger, der står hengemt i diverse reoler og kasser på sommerens markeder. De kan vise sig, at indeholde et flot unika af motiver og grafiske mønstre, som kan bruges i nye papir kreationer. Det er blot vigtigt, at kigge efter bøger med papirsider som ikke bliver for kraftige, da spidserne på diamanterne ellers nemt kan gå hen og blive for slidte i foldeprocessen.

DIY – Fold en papirdiamant

Har du lyst til at folde med, så findes vejledningen via linket her: Papirdiamant foldet af kvadratisk papir. Del billederne af dine papir diamanter på Instagram under hashtagget #starfolds. Så kan du inspirere andre til at folde med og selv hente inspiration til nye farve- og mønster sammensætninger.

Fold en papirdiamant udaf papir fra gamle bøger