Enkle papirophæng af stjernestrimler
En rest stjernestrimler er alt du behøver, for at lave disse dekorative papirophæng. Papirstrimlerne klippes i tre længder og hæftes sammen i enderne, så der skabes konvekse buer udad i papiret. Resultatet er simple dekorative ophæng, som hverken tager lang tid at lave eller kræver den store investering i materialer og værktøj. Designet er inspireret af Craft Maniacs og Home Hominizing, som viser lignende papirophæng lavet af grafisk designer Jasen Melnick.
Materialer til papirophæng
- En pakke flettestrimler /eller en rest stjernestrimler
- En lineal
- En saks
- En hæftemaskine med små klammer
- Evt. ophængssnor
Jeg har anvendt 10mm stjernestrimler af Efalin papir i mørk- og lysegrå nuancer.
Vejledning
1. Start med at klippe stjernestrimlerne, så de måler henholdsvis 11- 13 -16 cm. Du skal klippe 2 længder på 16 cm, 2 længder på 13 cm og en længde på 11 cm.2. Læg papirstrimlerne ovenpå hinanden, så de flugter i enderne og hæft dem sammen.3. Træk enderne sammen så de ydre papirstrimler buer udad og du kan hæfte enderne sammen.4. Monter snor til ophæng, her er anvendt hvid sysnor.
Find inspiration til brug af stjernestrimler via linket her.