Efterårsferie – fold et papirfly der flyver brillant
Efter at have set den smukke familiefilm “Paper Planes” på sidste års Buster filmfestival, har vi eksperimenteret med at folde verdens bedste papirfly og teste aerodynamik. Denne glæde vil vi gerne dele med dig, som en oplagt efterårsaktivitet for børn og voksne. Papirflyene kan tilmed bruges som dekoration på børneværelset i en uro eller som vægdekoration. Se bare den flotte installation som Dawn NG har skabt med fly foldet i papir. Her får du foldevejledningen på vores favorit model.
// Paper Planes the movie and my sons love for paper planes and aerodynamics, has inspired me to share this tutorial with you. The model is folded by my oldest and is his version of a paper plane model from the book “Origami for Children”. I have come across a beautiful paper plane installation by Dawn NG as a perfect illustation of the paper planes aerodynamics. //
Foldevejledning til papirfly
Papirflyet er inspireret af en model fra den amerikanske bog Origami for Children og er videreudviklet og foldet af min 10 årige søn Villads. Det er tilmed nemt at folde og flyver brillant. Alt du skal bruge er et stykke kvadratisk papir.
- Fold papiret på midten.
2. Vend papiret om på bagsiden og fold de øverste hjørner ned mod midten, så de flugter med midterfolden.
3. Fold nu siderne ind mod midten endnu engang i begge sider som illustreret på billedet og fold spidsen af flyet nedad.
4. Vend papiret om og fold det sammen på midten, så folderne er synlige på ydersiden af flyet. Tag fat i den øverste del af papiret og fold det nedad, så der dannes vinger på hver side.
Sådan ser bagsiden af flyet ud når du har foldet papiret i trin 4.
5. Fold kanten af vingen opad som illustreret nedenfor og du har en flyveklar model.
A+K/VenterPaaVinBlog
22. oktober 2016 @ 18:08
Fedt! Jeg er 26 og har aldrig fået det lært 😀
– A
Starfolds
23. oktober 2016 @ 12:24
Så er det da helt klart nu, du skal gribe chancen for at få det lært. Der er mange timers god leg i papirfly. God fornøjelse. Mvh Sonja